Udskriv

Velfærdssamfundet har brug for psykisk sårbare

Skrevet af Tine Helen Schlaikjer on .

"Psykisk sårbare bliver betragtet - og behandlet - som andenrangs mennesker i det danske samfund," skrev Poul Nyrup den 2. oktober 2010 i Information.

Indlægget sætter fokus på Psykiatritopmøde 2010, som i år afholdtes på Frederiksberg. Den tidligere statsminister og nuværende formand for Foreningen Det Sociale Netværk taler blandt andet for bedre behandlingstilbud i form af lægeordineret psykologhjælp til patienter diagnosticeret med depression.

Dette ville ikke alene gavne det danske arbejdsmarked i fremtiden, men samtidig have den dobbelte effekt at spare staten en hel del penge, da antallet af førtidspensionister ville kunne nedbringes markant. Dette pointerer Poul Nyrup på lige fod med at topmødet også skulle danne ramme for stedet hvor brugere, pårørende, erhvervsforbindelser og politikere kunne mødes og skabe dialog.

Poul Nyrup omtaler også succesen med sociale mentor-ordninger, som har kørt som pilotprojekter i Odense, Herlev og Viborg. Han mener,  at ordningerne er en god metode til at hjælpe de psykisk sårbare ud på arbejdsmarkedet igen.

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har finansieret disse pilotprojekter, som har skabt de gode resultater ved at sikre optimal kommunikation mellem den psykisk sårbare og de offentlige myndigheder. Derved bliver den enkelte brugers situation sat i fokus.

¨Formålet er at sætte den psykisk sårbare i stand til at håndtere sin lidelse og bringe den enkelte tættere på et arbejde eller en uddannelse igen¨, skriver Poul Nyrup endvidere og slutter af med at stille spørgsmålet:

¨Har vi råd til at lade være med at reagere hurtigere og komme de psykisk sårbare til undsætning, når vi samtidig kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet?¨

Læs hele indlægget på Informations hjemmeside