Udskriv

Café Blom - et godt sted at være

Skrevet af Stine Jessen on .

På Julius Bloms Gade 17 er der netop åbnet en ny café. Med sit udseende, de varme farver og kunstudstillingen ligner den umiddelbart en del andre små caféer på Nørrebro.

Men caféen er ikke en almindelig café. Det er en café, hvor personer, der lider af OCD, angst eller depression, kan komme alene, med en ven eller andre pårørende og tale åbent om, hvordan de har det. Og det uden at skulle bekymre sig over, om dem ved sidebordet er med på en lytter og uden at blive generet af høj musik og larmende snak.

Caféen er et tilbud om samvær i dagtimerne. Men også i aftentimerne vil der være mulighed for foredrag og andre arrangementer. Idéen om uforpligtende samvær, der måske kan føre til venskaber i de trygge rammer, er helt grundlæggende for Café Blom. Og det var netop hvad socialborgmester Mikkel Warming lagde vægt på i sin tale på caféens åbningsdag.

Læs mere om Café Bloms åbningsdag, konceptet bag og kommende arrangementer i decemberudgaven af OCD-nyt.

Caféens adresse er Julius Bloms Gade 17, 2200 København N og åbningstiderne er mandag og onsdag 14-18.

Warming

 

 

 

 

 

 






Socialborgmester Mikkel Warming holdt åbningstalen,
da Café Blom blev åbnet. (Foto: Stine Jessen)