Udskriv

Om medlemskab

Skrevet af Administrator on .

Som medlem modtager du medlemsbladet OCD-NYT minimum 3 gange årligt, hvor du får nyheder fra foreningen, orientering om mødedatoer og foredrag samt meget andet OCD-relevant information.

Du kan deltage i foreningens møder og foredrag.

Du kan få støtte og vejledning fra pårørende og OCD-ramte, som selv har prøvet at stå i den situation, som du måske står i nu. En del af medlemmerne i foreningen er personer (OCD-ramte og pårørende), der ikke mere selv har behov for hjælp, men som gennem deres fortsatte medlemskab og aktive indsats i foreningen søger at videregive den hjælp og støtte, der gjorde det muligt for dem at klare de meget svære situationer og psykiske belastninger, som OCD giver såvel de ramte som deres pårørende.

Du har mulighed for at låne litteratur om OCD.

Du kan deltage i støttegrupperne.

Du er med til via dit kontingent at støtte hjælpearbejdet til fordel for dig selv og andre, herudover har du som medlem stemmeret og indflydelse på foreningens arbejde.

Foreningens medlemskreds:
Som medlemskreds kan optages OCD-ramte, pårørende eller personer med tilknytning til OCD-ramte.

Som støttemedlemmer kan optages personer, organisationer, behandlere og forskere med interesse for OCD og OCD-foreningen.

Årligt kontingent:
Personligt medlemskab kr. 200,-
Familiemedlemskab (første familiemedlem) kr. 200,-
Familiemedlemskab (efterfølgende familiemedlemmer i samme husstand) kr. 50,-
Støttemedlemskab kr. 100,-

OCD-Nyt (medlemsbladet) udkommer minimum 3 gange årligt.
Ved familiemedlemskab udsendes ét sæt materiale (OCD-Nyt og ekstrainformation) pr. gang.
Støttemedlemmer modtager kun OCD-Nyt.

Indmeldelse:
Indmeldelse online
Indmeldelse via post