Hvordan kan man bedst støtte en pårørende/ven osv. som har OCD?

[Traveller]

Jeg er fortabt, når min datter agerer med OCD... i aftes var det ret uhyggeligt, hun grad pga. sin OCD og jeg grad, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne hjælpe hende (afmagt).

Er der nogen her, der har nogle gode råd? De bliver modtaget med kyshånd...

P.t. er det tit det "mundtlige OCD" som stresser.. altså skal jeg svarer "på den rigtige måde"... det er bandlyst, at sige "ja, ja", jeg skal bare sige "ja." Og skal formulere sætninger, som hun forventer det.

[Traveller]

Jeg fandt noget information på din site, Lisbeth .. den er virkelig god!

Der står:

Hvordan kan en nærtstående hjælpe den OCD-ramte?
1) Husk at tvangssymptomer ikke har noget at gøre med svag vilje.

2) Prøv at opmuntre den OCD-ramte til at søge behandling.

3) Pas på ikke at blive involveret i den OCD-ramtes tvangstanker og tvangshandlinger. Dette vil kun forstærke symptomerne.

4) Prøv at fokusere på normale ting i samværet med den OCD-ramte for at mindske tvangssymptomernes indflydelse.

5) Støt den OCD-ramte i hans eller hendes modstand mod tvangssymptomerne, også selvom modstanden kun er lille.

Og problemet er, at jeg bliver mere og mere involveret i datterens tvangshandlinger. Og om jeg må sige, er det "til at blive skør af", for jeg føler, at jeg ikke må være mig selv.

.. hvad kan jeg gøre... jeg bliver ked af det, når hun er ked af det...

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Tak skal du have.

Jeg er lige kommet i tvivl, om din datter er i behandling? Hvis hun er det, vil jeg foreslå dig at tale med behandleren om, hvordan du støtter din datter bedst.

[Traveller]

Hej Traveller.

Tak skal du have.

Jeg er lige kommet i tvivl, om din datter er i behandling? Hvis hun er det, vil jeg foreslå dig at tale med behandleren om, hvordan du støtter din datter bedst.

Hun går til psykiatren, men psykiatren er ikke specialist i OCD.

Jeg talte om det med lægen idag, og han siger "men det har de jo på Glostrup". Ja, men det kan vare et år, til hun kommer der...

Så har jeg bedt om en henvisning til en psykolog med OCD som speciale (skal selv finde).
Spørgsmål fra lægen var, om man kan få 10 timer (tror jeg, det er 10) i tilfælde af krisehjælp, og også 10 timer som pårørende til psykisk syg.. eller om det er 10 timer ialt...

Vi skal se i aften anden del af programmet om OCD på Kanal 4... i går grad vi begge to, jeg håber at i aften, vi kan bruge det lidt mere konstruktivt...

[Lisbeth]

Hej igen.

Hvis det er din datter, du tænker på, der skal have krisehjælpen, er det 12 timer til hende og 12 timer til dig som pårørende. Hvis det er dig, der skal have begge dele, ved jeg det ikke.

Jeg kender ikke til Glostrup sygehus, da jeg bor i Jylland. Hvis du har hørt godt om det, er det måske værd at overveje at få din datter skrevet op til behandling der. Hvis nu det andet ikke kommer til at virke, vil noget af ventetiden være gået til den tid. Hvor gammel er din datter?

I nogle tilfælde kan man søge kommunen om hjælp til at betale psykologbehandling. Det afhænger af dine indtægter, hvis din datter er under 18 år. Der er bl.a. en merudgiftsparagraf, som hedder Servicelovens § 29 og § 29a. I bogen jeg har, står der: Familier med hjemmeboende brugere under 18 år, der har en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, ydes en økonomisk støtte som dækning for de nødvendige merudgifter, der er begrundet i den nedsatte funktionsevne. Der kan også ud fra en konkret behovsvurdering ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan læse mere om denne lov her. Det er en afgørelse truffet af Ankestyrelsen: http://www.ast.dk/dokumenter/Afgoere...ords=OCD&valg=

[Traveller]

Hej igen, Lisbeth... jeg spreder mig lidt på debatten...

Kan hun få psykolog hjælp i 12 timer fordi hun har OCD? Hun er 14 år.

Jeg har brug ca. 5 eller 6 timer hos den nuværende psykolog jeg besøger, og lægen var i tvivl om, jeg må får både 10 eller 12 timer for hjælp til sorg, og OGSÅ det samme som hjælp fordi min datter har det skidt...

Glostrup skulle være bedre end Bispebjerg - iflg. lægen Men vi bor i Kbh kommune, og som så skulle vi høre under Glostrup.
Lægen sendte et brev der, og de har fået det. Jeg har forstået at nu undersøger de, om datteren hører under børn eller ungdoms afdeling. Der blev sendt et brev for ca en måned siden, men det blev tabt.. der er ret fordi det forsinker det hele med en måned.

Du nævner tabt arbejdsfortjeneste.. hvor skal man gå og snakke om det med? Min stress skyldes flere ting, men OCD blev dråben. (ny sygemelding).

Tak for dit svar...

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Det er kommuen du skal tale med om tabt arbejdsfortjeneste. Du skal henvende dig til dem og bede om en samtale med din sagsbehandler.

Normalt kan man ikke få en henvisning til en psykolog pga. OCD. Jeg må indrømme, at jeg ikke har meget forstand på lovgivningen, når det drejer sig om børn og unge (personer under 18 år). Jeg kender kun til lovgivningen, fordi jeg har været nødt til at lære det, da jeg selv fik problemer med at få behandling betalt. (Jeg betaler selv, da jeg aldrig har fundet forståelse.)
Jeg mener dog, at sundhedsvæsenet har en øget forpligtigelse til at hjælpe, når det drejer sig om børn og unge under 18 år. Det er dog blot noget, jeg tror/mener at have hørt.
Jeg ved dog, at det offentliges behandlingstilbud er gratis. De private skal man selv betale og man kan som hovedregel ikke få en henvisning, når man har OCD. Det er kun, hvis man f.eks. også har mistet et nærtstående familiemedlem. Så kan man få en henvisning pga. det.

Med hensyn til dig og antallet af henvisninger, må jeg melde pas. Hvis det var mig, ville jeg dog forsøge at få lægen til at skrive en henvisning mere. Det kan aldrig være dit ansvar, hvis han gør noget, der strider mod loven. Det er ham, der skal kende reglerne!
Umiddelbart ville jeg tro, at dine problemer godt kan udløse 2 henvisninger.

Hvis du har brug for noget "socialrådgivning" kan du kontakte DUKH (Den uvildige konsulentordning på handicapområdet) på Tlf.: 76 30 19 30 eller via. hjemmesiden: www.dukh.dk

[Traveller]

Hej, Lisbeth,

P.t. er jeg sygemeldt pga. stress..

Min datters henvisning er nu flyttet til Bispebjerg, og jeg synes det er lidt surt, fordi så er vi en måned bagud i forhold til den første henvisning, som blev tabt et sted...
Jeg ringer til Bispebjerg sidst på ugen så.. og hører, om de har fået det. Ellers møder jeg selv op til psykiatrisk skadestue, for jeg er ved, at gå til grunds.

Forresten, ved du om det går i "ens papirer", når man møde op til psykiatrisk skadestue.. altså bliver man ligesom "stemplet"?

Ang. behandlingen overvejer jeg Tankefeltterapi til min datter... selv om jeg bliver nødt til at spare på en hel masse andre ting.. men det er vores liv, det drejer sig om.
Det er lidt åndsvag, at hun går til en psykiater som ikke giver noget... altså ikke hjælper til noget. P.t. har jeg dårlige nerver og svært, at klare datterens OCD.

Lægen har givet mig en henvisning til en anden psykolog.. vil så tale med den første i morgen. Jeg mener også, jeg er berettiget til to henvisninger... men vil gerne være på den sikre side.

Jeg noterer mig DUKH.. tak for linken :)

Og et spørgsmål til.. min datter kom hjem med en veninde i dag. Og der fungerede hun "rimeligt normalt"... hvorfor kan hun så ikke, når hun er alene med mig.. hvorfor blusser det sådan op, når vi er alene?

[Lisbeth]

Hej igen Traveller.

Du skal nok regne med, at det kommer til at stå i din journal, at du har henvendt dig på en psykiatrisk skadestue. Det står i hvert fald i den journal, skadestuen laver på dig. Når man møder op på en skadestue kommer man til at tale med en læge. Lægen noterer ned, hvad du fortæller. Du har dog altid ret til journalindsigt.

Det er surt, når de kludrer med papirerne. Du kan dog ikke stille så meget op med det. Desværre.

Det kan godt være sådan, at din datter kan skubbe sin OCD i baggrunden, når hun er sammen med veninder. Det kan jeg også. OCD-ramte gør alt hvad de kan for at skjule de tvangshandlinger, de føler sig nødt til at skjule, da mange er flove over det. Det kan så efterfølgende medføre, at symptomerne bliver forværret, når man har mulighed for at lave tvangshandlingerne igen. Man har jo været nødt til at holde det nede. Det koster mange kræfter.

[Traveller]

Hej, Lisbeth

i aftes var der mange "må jeg glemme det" osv... og jeg skulle svare ja,... og så ja.. og så okay ("når du siger ja, lytter du ikke rigtigt til mig": kontrol, kontrol.
Og i morgen sover hun hos en anden veninde... nej, jeg vidste det ikke...
Hun siger selv, at OCD'en bliver værre, når hun er hjemme.. derfor vil hun helst sove ude...

Og jeg er halv deprimeret.. føler mig som en uduelig mor (.. nej, jeg ved det godt, men føler sådan)... kan ikke engang rigtigt være der for min datter, sidder og græder, og har svært, at lade være...

Og bruger dagene ind og ud på at finde en psykiater til hende, en psykolog til mig selv.. hvorfor kan man ikke bare få hjælp "serveret på et sølvfad".

Jeg var idag hos en psykiater som deler kabinet med nogle psykolog.. han var ikke der, jeg skal ringe i morgen eller maile.. men psykologen sagde, at hun arbejder med OCD, hun er bare ikke sygesikringregistreret, men siger, at man kan få tilskud fra social forvaltningen.

Jeg bryder mig ikke meget, om at involvere social forvaltningen... og ved heller ikke, hvor længe det vil vare til vi får noget bevilget...

Datteren kan ikke mere, og jeg kan heller ikke mere...Vi er begge to SÅ ked af det.. og så ensomme med OCD'en...

Havde brug for luft.

Du skal nok regne med, at det kommer til at stå i din journal, at du har henvendt dig på en psykiatrisk skadestue. Det står i hvert fald i den journal, skadestuen laver på dig. Når man møder op på en skadestue kommer man til at tale med en læge. Lægen noterer ned, hvad du fortæller. Du har dog altid ret til journalindsigt.

Det er surt, når de kludrer med papirerne. Du kan dog ikke stille så meget op med det. Desværre.

Det kan godt være sådan, at din datter kan skubbe sin OCD i baggrunden, når hun er sammen med veninder. Det kan jeg også. OCD-ramte gør alt hvad de kan for at skjule de tvangshandlinger, de føler sig nødt til at skjule, da mange er flove over det. Det kan så efterfølgende medføre, at symptomerne bliver forværret, når man har mulighed for at lave tvangshandlingerne igen. Man har jo været nødt til at holde det nede. Det koster mange kræfter.[/QUOTE]

[Traveller]

Vil bare sige, at nu har vi fået en tid på psyk. ambulatorium... krydser fingrene.

Håber, det går rimeligt hurtigt... det kan være svært for mig, at støtte min datter ordentligt, da jeg heller ikke har det så godt.. kunne mærke angsten (og der er man ikke i tvivl) for første gang i tirsdags. Altså det der gør, at man får hjertebanke og begynder at græde...

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Jeg vil lige råde dig til at indstille dig på, at det kommer til at tage tid for din datter at få det bedre. Hun bliver ikke rask efter den første behandling. Hvis hun gør, vil jeg i hvert fald meget gerne møde hendes behandler.
Jeg er glad for at høre, hun endelig har fået en tid.

Held og lykke med det.

[Traveller]

Hej Traveller.

Jeg vil lige råde dig til at indstille dig på, at det kommer til at tage tid for din datter at få det bedre. Hun bliver ikke rask efter den første behandling. Hvis hun gør, vil jeg i hvert fald meget gerne møde hendes behandler.
Jeg er glad for at høre, hun endelig har fået en tid.

Held og lykke med det.

Kære Lisbeth

måske er det fordi vi nævnte, at hun er selvmordstruet, at det gik hurtigere.. måske andre ting. Jeg ved det ikke,... men det er en kæmpe lettelse!

Behandleren sagde ikke, at man blev rask efter en behandling, men at man kan mærke, om det virker eller ikke, efter en behandling.

Lige nu sætter jeg det i bero og prøver selv, at finde lidt balance i mig selv... også.
Det er ufatteligt, hvor stærk det gik For en måned siden havde jeg ikke troet, at hun ikke engang kan gå på indkøb mere, pga. tvangshandlingerne.. man tror det ikke, før man har set det...

[Lisbeth]

Kære Traveller.

Det er godt, at de tog hende i behandling så hurtigt. Det lyder også som om, at du kan tage det hele lidt mere afslappet nu. Det er godt for Jer begge. Endnu engang held og lykke.

[Traveller]

Tak, Lisbeth.

Indenfor 14 dage får vi brev/opkald fra dem.

Vi talte med en psykolog og en plejeassistent, da samtalen var akut fik vi en time i stedet for 1½, men det var fint. (der var ikke tid til mere).

Datteren fik stillet spørgsmål om sin tvangshandlinger, og jeg fik stillet spørgsmål om alt andet... ægteskab, datterens fødsel, osv.

Der er talt, at jeg vil kunne have nogle samtaler med plejeassistent om, hvordan jeg omgås med min datters OCD, men ikke om mig selv..hvis I forstår.

Datterens tvangshandlinger er meget kontrolprægede, og da jeg sagde noget om mit liv ellers (fortid), sagde plejeassistenten noget, som sagde "klik" i mig... bliver nødt til at tage det op hos psykologen næste gang...

Det var SÅ svært at komme der.. altså fra bussen til hospitalet.. datteren var meget forstyrret af "alt det, som ikke skulle ligge på fortovet", tyggegummi, osv... for 1 måned siden kunne vi gå "normalt" på gaden... :(

Er nu medlem af foreningen, og glæder mig, til at møde andre...

[MorLena]

Jeg har en datter på 15 år, som har OCD. Hun er i behandling hos en god psykolog, Kognitivt psykolog Center, Holbergsgade, København.
Hun/vi har gået der i 1½ år.
Ja, det er dybt frustrerende at være pårørende og det er meget nemt at blive draget ind i ritualerne. Nogen gange har jeg selv følt, er du også ved at få OCD. Min datter har efterhånden fået nogen ganske gode værktøjer til at bremse tanker og handlinger. Jeg har dog bemærket, at det der oftest trigger, er hvis hun er stresset over f.eks. mange skoleopgaver, og jeg prøver at lære hende lidt stresshåndtering efter min bedste evne. Start i god tid med opgaverne og ikke i sidste øjeblik. Det stresser jo ikke kun OCD-ramte, men også alle andre mennesker.
Vi laver dog ikke mange aftaler i hverdagene og sker det i weekends, skal hun briefes i god tid. Det er o.k.
Må dog også indrømme, at det nogen gange er lettest bare at gå med på vognen og jeg kan se, at hun så får ro på. Det bliver dog sjældnere og sjældnere at jeg lader mig rive med, men det sker.
Jeg har også søgt megen læsestof om OCD - der findes nogen rigtig gode bøger af Per Hove Thomsen, søg evt. på www.saxo.dk
Men ja, det er så opslidende, at være med på sidelinjen og se sit kære barn og guldklump lide. Men vi må som pårørende ikke give op, for det er så vigtigt at OCD'erne møder forståelse og tryghed.

Jeg er fortabt, når min datter agerer med OCD... i aftes var det ret uhyggeligt, hun grad pga. sin OCD og jeg grad, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne hjælpe hende (afmagt).

Er der nogen her, der har nogle gode råd? De bliver modtaget med kyshånd...

P.t. er det tit det "mundtlige OCD" som stresser.. altså skal jeg svarer "på den rigtige måde"... det er bandlyst, at sige "ja, ja", jeg skal bare sige "ja." Og skal formulere sætninger, som hun forventer det.

[MorLena]

Kære Traveller

Jeg har tænkt meget på dig/Jer siden jeg skrev tidligere i dag, da jeg kan genkende mange af dine reaktioner og fortvivelse fra mig selv.
Det er ikke dig der er noget galt med og du skal sørme komme i gang med at få den hjælp til din datter, som der er "akut" behov for.
Kender "skammen" og følelsen af nederlag over at komme ind i det officielle behandlingssystem. Vi startede på KASGentofte, BørnePsyk, og det var desværre ikke den store opbakning og forståelse vi fik der. Men ikke mindst kom der en diagnose i journalen og du skal sørge for at få kopi af journalen, til brug for ansøgning om dækning af psykologhjælp gennem din kommune. Det er opslidende. I første omgang fik jeg (eneforsørger), afslag på dækning af psykologudgifter fra kommunen, men ankede til det Sociale Nævn. Og så gik den sørme igennem, Jubii.
Jeg fik tilbagebetalt mine udgifter på 17000,00 (som jeg havde skaffet ved at opsige min kapitalpension), og kommunen gik med til at bevilge 15000,00 kroner i det første halve år og efter et statusmøde hvert halve år har vi lige fået den nye bevilling på 15000,00 kroner.
Ellers ved jeg ikke hvor pengene skulle komme fra, Banken!
Men du må ikke give op og kontakt mig igen hvis du har brug for hjælp.
Ved heller ikke hvor jeg selv har fået kræfterne fra, har selv depression på 8 år, men blev så gal og ville ikke finde mig i den arrogante behandling fra det offentlige system. Du skal bare vide, at det hjælper at kæmpe.

Den bedste behandling er kognitiv adfærdsterapi og det skal være hos en psykolog som har denne efteruddannelse.
Hvor i landet bor I?

[Traveller]

Den bedste behandling er kognitiv adfærdsterapi og det skal være hos en psykolog som har denne efteruddannelse.
Hvor i landet bor I?

Jeg bor også i Kbh område, MorLena... tror ikke jeg kender centret på Holbergsgade. Jeg vil meget gerne høre nærmere. Det er nærmest desesperat med min datter... hun vil også meget gerne i kontakt med nogle JÆVNALDRENDE som har OCD, hvad ville din datter sige til det?

Kommunen er ufatteligt langsom, om at gå i gang... men det lyder som om, I fandt det helt rigtige sted...



Jeg har kopi af journalen (bad om aktindsigt)...

Vil så gerne komme ud af "det hul"....

[MorLena]

Kære Traveller

Jeg mailer til dig

[Traveller]

Kære Traveller

Jeg mailer til dig

Jeg fik din mail, MorLena.

Den giver mig masser af håb.

Måske skulle vi skrive nogle positive historier i OCD bladet.. altså hvordan det kan gå.
Tak for tippene ang. det offentlige.. som skrevet i mailen har jeg et møde med en bisidder i morgen (noget andet)... jeg vil snakke om det med ham.

Jeg spurgte min datter, om hun vil møde din.. Hun sagde "jeg kan ikke være venner med alle, der har OCD"... nej.. men jeg tænkte på, at pigerne har jo noget til fælles...
Teenagers...

og tak...

Er her nogen, der vil låne mig 15.000 kr... der er næsten garanti, for at få dem tilbage...