Min veninde har for nyligt fået bekræftet, at hun lider af OCD. Hun er angst for, at der skal ske noget med hendes nærmeste, og hun laver derfor aftaler med en højere magt om, at hvis hun gør sådan og sådan, så sker det og det ikke. Hun kan sagtens se det ufornuftige i det, men hun tør ikke udfordre tankerne og handlingerne.
Hun sagde, at hun kun fortalte mig det, fordi hun ønskede, jeg skulle vide det, og hun fik mig i den forbindelse til at love, at jeg ikke vil bekymre mig om hende, da hun ikke vil kunne rumme også at skulle bekymre sig om mine tanker. Problemet er bare, at jeg bekymrer mig og tænker på hende. Jeg er ked af, at hun føler, det er hendes ansvar at sørge for, at der ikke sker nogen noget. - Det er simpelthen et alt for stort ansvar, hun påtager sig.
Jeg er usikker på, hvordan jeg skal forholde mig til hendes sygdom. Jeg er bange for at gøre hendes OCD værre, hvis jeg viser hende, hvor ondt det gør mig, at hun har det, som hun har det. Jeg er også bange for at komme til at sige noget forkert, og derved udfordre hendes tanker og ritualer, hvilket hun på nuværende tidspunkt ikke virker klar til.
Jeg holder så utrolig meget af hende, og det gør mig derfor ubeskrivelig ked af det, at hun ikke har det godt.
Mvh Veninden


Besvar med citat