Længde og type af behandling - erfaringer

[sbt]

Min datter er 14 og netop startet hos en psykolog i Århus. Jeg tror hun er god, men er dog blevet bekymret for om det er nok til at hjælpe min datter. Hun er 14 år og jeg syntes hun får det værre uge for uge. Lige nu er der udover håndvask og viklen køkkenrulle om alt hun bruger (hårbørster og lign) store problemer med hendes tøj. jeg har vasket alt hendes rene tøj igen men hun kan stadig ikke bruge det, fordi jeg har rørt det eller det har ligget op af noget der rørt noget..... I går matte jeg vaske hænder før jeg gav hende et knus.
Selvom jeg vil gøre alt for at hjælpe hende, mener jeg jo ikke jeg skal tage handsker på for at røre hendes ting, fordi jeg så vil følge hendes tanker....
Hun åbener døre og lign med fødder og albuer og rejser sig fra sengen med armene ud i luften. Går med fingervanter hele dagen, også i skolen.
Min bekymring er nu om en psykolog er "nok" og hvor mange gange skal hun komme der før hun kan mærke en bedring- håber at høre fra nogen med erfaring i dette.
Da vi var til den første samtale vurderede psykologen det som en mild form for ocd, bla fordi hun faktisk passer sin skole og fritidsinteresser, men jeg har selvfølgeligt svært ved at se det kan blive meget værre.

[Sofie]

Hej sbt.

Jeg er ikke psykolog, men hvis din datter "kun" har problemer med at røre ved ting med hænderne og berøringsangst, så tror jeg ikke, at det bliver et længere forløb.
Det er dybt invaliderende at have OCD, men min egen erfaring siger mig, at der er et punkt man skal over, og så går det hurtigt med at komme af med angsten.

Som sagt er det kun min egen erfaring, og jeg kan naturligvis ikke garantere, at det går så hurtigt med din datter.
Men jeg ved jo, at I er kommet til en dygtig psykolog

Med venlig hilsen Sofie.

[sbt]

Tak for dit svar. Det lyder jo positivt, selvom jeg godt ved det altid er individuelt. Som mor føler man det måske bare meget værre, fordi det fylder så meget i hverdagen og man ser sit barn lide. Når det så synes værre dag for dag, er man næsten ved at opgive troen på - det ved jeg jo godt man ikke skal.
Vi var faktisk, efter samtalen med Mariann i onsdags meget positive, så jeg ser frem til at komme derned igen i morgen
Så tak for svar - det hjælper en utroligt meget at kunne få lidt luft og råd her på siden - det er jo meget svært for omgivelserne at sætte sig ind i.

[Sofie]

Jeg var utroligt optimistisk, da jeg fandt ud af, at OCD kan behandles, men jeg fandt hurtigt ud af, at det også kan være utroligt hårdt at være i behandling. Både rent psykisk, men også fysisk, hvis man er på medicin. Jeg havde det rigtigt dårligt, de første 6 måneder, hvor jeg gik til psykolog, men jeg tror, at min mor havde det værre.
Det var jo hende, jeg kom til i dagligdagen, og hun så virkeligt, hvor slemt jeg havde det. Men hun støttede mig 100%, og uden hende havde jeg nok ikke haft det så godt, som jeg har det i dag.
Jeg ved, at det kan være hårdt, men jeg er sikker på, at det kun kan blive bedre.

Varme tanker fra Sofie.