Ned i medicin

[Traveller]

Min datter er gået fra 80 (mg?) til 0, Citalopram, i løbet af 4 uger. En grund er, at hun tager på.

De sidste 4 uger har også været svære, i skolen..

Er der nogen der kan belyse mig, omkring medicin og opførsel... Er det ikke hurtigt, at gå fra 80 til 0 på 4 uger?

[Anette]

Hej Traveller

Nej...det er rimeligt normalt, men nu får hun jo heller ingen medicin....hvordan går det og skal hun have noget nyt....hvad med at foreslå Fluoxetin....det giver ikke så mange bivirkninger...

Hilsen Anette

Min datter er gået fra 80 (mg?) til 0, Citalopram, i løbet af 4 uger. En grund er, at hun tager på.

De sidste 4 uger har også været svære, i skolen..

Er der nogen der kan belyse mig, omkring medicin og opførsel... Er det ikke hurtigt, at gå fra 80 til 0 på 4 uger?

[Traveller]

Hej Traveller

Nej...det er rimeligt normalt, men nu får hun jo heller ingen medicin....hvordan går det og skal hun have noget nyt....hvad med at foreslå Fluoxetin....det giver ikke så mange bivirkninger...

Hilsen Anette

Hun plejer at tage alene på hospitalet, men jeg kunne nok ringe og høre, hvis hun husker navnet på lægen.

Hun har det ikke særligt godt, men det kan også være, fordi jeg har det heller ikke godt. Og klasselærerne føler sig på bare bund....

[MorLena]

Kære Traveller

Hvorfor er din datter kommet ud af sin medicin, hvis hun stadig har det dårligt (du skriver hun tager på),men så kunne det være lægen skulle finde et andet præparat, uden den bivirkning.

Det er ikke en god ide, at gå ud af behandlingen før man har været symptomfri i et par måneder og umiddelbart synes jeg, at det har været en hurtig og forkert udtrapning, da risikoen for tilbagefald er stor.

PS: Jeg er lægesekretær, men ikke læge.

Synes du burde deltage i samtalerne på hospitalet, ikke mindst for at få noget feed-back fra lægen.
Min datter får nogle opgaver, hver gang efter samtalerne hos psykologen, og jeg bliver briefet, også for at forstå hvorfor hun nogen gange kan reagere voldsomt, især når hun skal forsøge at bryde bestemte ritualer.
Hun kan også virke angst og trist efter samtalerne, hvorfor jeg synes det er vigtigt at være der for hende, når vi forlader psykologen.

Men du har sikkert en god grund

Vi mailes

[Lisbeth]

Tillader mig lige at indskyde en bemærkning.
Det er ikke alle, medicinen har en positiv virkning på, men det er ikke det samme som, at jeg siger, man bør undlade den helt. Jeg ville dog personligt ønske, at jeg ikke havde fået medicin i så mange år(7 år), når jeg alligevel stort set kun havde bivirkninger.

Noget andet er: Når man begynder at trappe ned på sine tvangstanker og tvangshandlinger, kan det godt resultere i, at man i en periode bliver mere angst og trist. Man siger jo også farvel til noget, som nogle gange kan føles lidt som en "ven"! Forstå mig ret... Vennen fungerer jo som tryghed, fordi man tror, det er den bedste måde at blive tryg på.
Andre gange når man har sluppet en tvangshandling, kan man blive helt høj af det. Det føles virkelig federe end at indtage alkohol.

[Traveller]

Kære Traveller

Hvorfor er din datter kommet ud af sin medicin, hvis hun stadig har det dårligt (du skriver hun tager på),men så kunne det være lægen skulle finde et andet præparat, uden den bivirkning.

Det er ikke en god ide, at gå ud af behandlingen før man har været symptomfri i et par måneder og umiddelbart synes jeg, at det har været en hurtig og forkert udtrapning, da risikoen for tilbagefald er stor.

PS: Jeg er lægesekretær, men ikke læge.

Synes du burde deltage i samtalerne på hospitalet, ikke mindst for at få noget feed-back fra lægen.
Min datter får nogle opgaver, hver gang efter samtalerne hos psykologen, og jeg bliver briefet, også for at forstå hvorfor hun nogen gange kan reagere voldsomt, især når hun skal forsøge at bryde bestemte ritualer.
Hun kan også virke angst og trist efter samtalerne, hvorfor jeg synes det er vigtigt at være der for hende, når vi forlader psykologen.

Men du har sikkert en god grund

Vi mailes

Jeg skal ringe til hospitalet på mandag. Hun er vist gået ned, for at skifte medicin vil jeg tro, siden hun tager på af Citalopram...

Og ja, der ER sket et tilbagefald. Jeg så mig helt tilbage til før hun begyndte endda på Bispebjerg.. hvor hun er tosset, fordi jeg går "de forkerte steder". Fordi jeg ikke følger hendes "tvangs".. .fordi jeg siger "ja", i stedet for "okay", osv.

Det er helt galt. Utroligt hvor meget der kan ske, i løbet af en måned.. vi var i byen på en tøsetur.. jeg vandt nogle teaterbilletter, så var vi der, og skulle ud og spise bagefter. Det var hårdt... Hun skiftede humor som bare p*****.

[Traveller]

Kære Traveller

Synes du burde deltage i samtalerne på hospitalet, ikke mindst for at få noget feed-back fra lægen.
Min datter får nogle opgaver, hver gang efter samtalerne hos psykologen, og jeg bliver briefet, også for at forstå hvorfor hun nogen gange kan reagere voldsomt, især når hun skal forsøge at bryde bestemte ritualer.
Hun kan også virke angst og trist efter samtalerne, hvorfor jeg synes det er vigtigt at være der for hende, når vi forlader psykologen.

Men du har sikkert en god grund

Vi mailes

Hun vil ikke have mig med til samtalerne.. hun vil selv til hospitalet. Det er denne forbandet kontroltrang... det er bare så svært derhjemme med det. Det når det punkt at hun ringer og spørger hvad jeg laver.. altså nærmest ringer, for at spørger.

Tak for dit svar, Lisbeth... hun trapper ikke ned fra sine tvangstanker/handlinger... der er jo ingen psykologisk behandling pt. Kun medicin.

Jeg er selv ved at ryge tilbage i min depression, som jeg har været sygemeldt for i 10-11 md.. og lægen giver mig medicin. Det er så den hjælp, jeg får. Måske er det nemmest?
Jeg får mere nu.. med det resultat, at jeg følger mig i et "følelsesmæssig akvarie". Og min datter undrer sig, at jeg virker kold nogle gange.. hvor hun er ultrafølsom...

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Det er noget skidt, at din datter ikke får psykologisk behandling. Medicin kan ikke og skal ikke stå alene. Der er behov for den psykologiske behandling også. Jeg håber, det er meningen fra hospitalets side, at hun skal have psykologisk behandling, når den medicinske behandling er faldet på plads. Jeg tror altså ikke, at medicin i sig selv er nok. Det er jo lidt som at tage panodiler for spændingshovedpine. Hvis man ikke får gjort noget ved spændingerne, vil hovedpinen vende tilbage igen og igen.....

[Traveller]

Hej Traveller.

Det er noget skidt, at din datter ikke får psykologisk behandling. Medicin kan ikke og skal ikke stå alene. Der er behov for den psykologiske behandling også. Jeg håber, det er meningen fra hospitalets side, at hun skal have psykologisk behandling, når den medicinske behandling er faldet på plads. Jeg tror altså ikke, at medicin i sig selv er nok. Det er jo lidt som at tage panodiler for spændingshovedpine. Hvis man ikke får gjort noget ved spændingerne, vil hovedpinen vende tilbage igen og igen.....

Min datter har tidligere været på Bispebjerg. Som ret hurtigt oplyste mig, at de havde tænkt sig, at sende hende til noget døgnbehandling. Jeg mener vi startede i sept., og i oktober blev det sagt til mig. Hun blev testet, testet... de "prøvede" kognitiv adfærdsterapi og syntes så, hun skulle på døgninstitution.

Det kan være en glimrende løsning for nogle, men min datter og jeg mente, at det var bedre med noget kogn. terapi.
Og jeg hørte om denne institution, at det er mild sagt noget . (der stod navnet på journalen, jeg havde bedt om aktindsigt).

Altså for nogle.. og jeg ønsker ikke, at sende min datter sådan et sted.

I mellem tiden var vi så kommet frem i køen på Glostrup (det tog ca. 1 år), og lægen var enig, at det kunne været godt med en "second opinion."
Vi brugte en dag på Glostrup, som først sagde, at vi nok ville komme til Ballerup (ungdomspsyk.), men skrev, at de ikke havde ressourcerne til min datter, og henviste til Bispebjerg.

Som ikke vil give nogen psykologisk behandling.

Det er så der, hvor vi står.

Kommunen har lovet, at skaffe en psykolog til min datter... hun har forresten ret til 12 seancer til krisehjælp fordi hun mistede sin far, men det er svært at finde, en psykolog som både kan kognitiv adf. terapi OG er godkendt af sygesikring OG har tid.

Det er så der, hvor vi står.

Min depression er på retur, og det er hendes OCD også.. det er pokkers svært.

Ang. psyk.. til min datter er det noget med paragraf 50 de skal have ordnet.. nu har skolen udtalt deres bekymring, desuden vil min datter gerne på efterskole næste år.. så skal det nok gå lidt hurtigere.. håber jeg/vi.

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Det er da godt nok noget l...
Jeg forstår simpelthen ikke det danske sundhedssystem på det psykiatriske område. Specielt ikke når det gælder behandlingen af personer med OCD. Til tider virker det som om, at vi ingen betydning har for det danske samfund. Hvis de vidste, hvor mange kloge hoveder de mister ved at lade os gå ubehandlede rundt, ville de måske ændre taktik...

Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal rådgive dig/Jer til. Det er noget rod, at de dygtige OCD behandlere ikke har overenskomst med sygesikringen, men det er sikkert fordi, de ikke har problemer med at få klienter udenom sygesikringen. Man kan jo ligeså godt benytte sig af muligheden for tilskud, når man for eksempel oplever et så stort tab, som det må være at miste sin far. Problemet er jo så bare, som du selv skriver, at psykologerne der kan behandle OCD og samtidig har overenskomst med sygesikringen er svære at komme til hos.
Jeg kender til en psykolog i Kolding, som både har overenskomst med sygesikringen, og som behandler OCD, men det er jo langt at rejse for det. Så ville det være billigere at betale fuld pris for en behandling og modtage den i nærheden af, hvor I bor.

God bedring til Jer begge to. I bliver nødt til at hænge i og blive ved med at lede. Bedre råd har jeg ikke lige nu.

[Traveller]

Tak for dit indlæg, Lisbeth.. det varmer

Der går så meget tab af ressourcer... enig med dig.

Kolding ville være for langt væk, Medmindre behandlingen kunne foregå på meget koncentreret tid.. som du siger, behøver dygtige psykologer ikke være medlem af sygesikring...

Mit håb pt. er social forvaltningen, til hvem jeg så vil maile navne på nogle dygtige behandlere... jeg håber inderligt, det vil give et skub.

Glostrup vil ikke behandle, fordi Bispebjerg har været i sagen og ressourcerne er ikke der. Men skulle vi så have valgt at sige nej til Bispebjerg, og vente på Glostrup? Eller lad være, med at søge Bispebjerg? Man ønsker jo det hurtigste og bedste til sit barn..

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Det var så lidt.

Det er et forskruet sundhedssystem, og det bør ikke gå ud over din datter, at de forskellige instanser ikke kan samarbejde. Det er jo ikke din skyld, at Bispebjerg har henvist din datter tilbage til Glostrup.

Når Glostrup ikke har ressourcerne til at behandle din datter, så lad os håbe, det gør det lettere for Jer at få betalt behandlingerne af kommunen. Intet behandlingstilbud i det offentlige system er i hvert fald et rigtig godt argument for at skulle have behandlingen i det private system betalt.

Held og lykke med kampen.

[Traveller]

.

Når Glostrup ikke har ressourcerne til at behandle din datter, så lad os håbe, det gør det lettere for Jer at få betalt behandlingerne af kommunen. Intet behandlingstilbud i det offentlige system er i hvert fald et rigtig godt argument for at skulle have behandlingen i det private system betalt.

Du kommer her med et rigtigt godt argument, Lisbeth.. det har jeg noteret mig, sammen med andre tips... nogle fra MorLena bla. :)

De psykologer som arbejder privat har tit arbejdet i det offentlige før.. så er der ingen tvivl om, at de duer!

[Lisbeth]

Jeg vil lige sige til dig, at en anden bruger af dette forum har fået bevilliget behandlinger til sit barn efter en §50 undersøgelse, så dette er nok ikke helt tosset. Jeg tror generelt, at det er lettere at få behandling i det private bevilliget til personer under 18 år.

Min erfaring siger mig, at psykologerne i det private ofte er bedre end psykologerne i det offentlige. Dette kan skyldes, at de har flere ressourcer til hver enkelt, da de ikke har det offentliges økonomiske pres over nakken. En af årsagerne til det er dog nok også, at de har mulighed for at specialisere sig indenfor et bestemt område, hvis de har lyst til det. Det kan behandlerne på det psykiatriske område desværre meget sjældent i det offentlige. De skal behandle alle - hvis de har tid!

[Traveller]

Tak for dit svar, Lisbeth.. det giver håb :)

[Lisbeth]

Det var så lidt Traveller

[Traveller]

Så var datteren til læge på hospitalet.. og hun skal ikke have nogen medicin i en måned.

Jeg synes slet ikke, at hun har det godt.. jeg vil tale om det med min egen læge.. det minder om en depression... Hun var ikke i skole i dag og vil også pjække i morgen. Så håber jeg, det bliver bedre på fredag... eller på mandag i hvert fald.

Det er så svært, så svært.. og lægen på hospitalet sagde, at hun ikke kan henvise til en diætisten på hospitalet.

Noget møg. Bruger de min datter som prøveklud???

Jeg er i kontakt med en psykolog som jeg fik anbefalet ign. ocd foreningen.. det er bare svært, at træffes tlf. Men jeg er glad for hendes stædighed :)