Hej jeg er en pige på 18 år.
min mor lider af OCD i svær grad, og aspergers syndrom i svær grad (en form for autisme), og slem depression, og panikangst, og har lige fået konstateret sukkersyge, samt hun lider af forfærdelige rygsmerter, da hun også lige har fået besked på hun skal igennem en meget skæbnesvanger operation pga diskuspolaps. og hun har skæv ryg, der ligger endnu flere smerter oven i. min mor har først nu som 45årig fået diagnoseret OCD'en og Aspergers syndromet. jeg bor alene med min mor, det offentlige er først nu efter alle de år kommet på banen, med den berettiget hjælp.det har været det sande helvede, til tider, meget meget mildt sagt. jeg lider også selv af depression. der har været mange yderst vanskelige ting i vores liv, jeg ved man ikke selv kan bearbejde disse sygdomme. men der har ingen hjælp været at hente, systemet har i årene været i mod os i stedet med os. men nu er der heldigvis hjælp at få til min mor, og mig selv, her i 2008 fra den offentlige, takket være min families hjælpsomhed. endelig!!! hell is over!!
men vil høre om der er nogle der vil kommentere lidt på den smule af min nuværende/daværende livssituation?? jeg ville være meget taknemmelig.
hvordan kommer man videre efter 18 år, og 45års fortvivlelse?


Besvar med citat
Ikke andet end at I begge bør få noget psykologhjælp, så I ikke er alene med det.

