en anden form for OCD!

[Christian]

Hej. min form for OCD er lidt anderledes end hvad jeg har læst i de andre indlæg. mine tvangstanker omhandler ikke ting jeg skal gøre, men er nærmere tanker omkring mig selv og hvordan jeg er i forhold til andre. tvangtankerne kommer tit frem i situationer hvor jeg føler mig presset eller kommer ud i en ukendt situation hvor jeg ikke har nogen plan. i disse situationer kommer jeg til at tænke på alt hvad jeg gør og om det er unormalt i forhold til "normale" mennesker. det er umuligt at lade være med at tænke tankerne, selvom jeg ved at de er ligegyldige, da det ikke gør nogen forskel om jeg tænker over hvad jeg allerede har gjort, men jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på dem. jeg oplever tit at tankerne dukker op fordi jeg er usikker på mig selv og er bange for at blive gjort til grin ved de ting jeg har gjort og ende med at blive helt efterladt. jeg har prøvet mange forskellige metoder for at lære at slappe af og ikke tænke så meget på andre og bare være sikker på mig selv, men jeg ender altid med at få de skide tvangstanker. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre længere så tænkte på om der er andre med de samme symptomer som måske har en idé om hvad jeg kan gøre....foreksempel om det ville hjælpe at tage "lykkepiller" eller om der er nogen møder eller noget hvor jeg kan finde nogle at snakke med om sygdommen.

[Lisbeth]

Hej Christian.

Har du fået konstateret, at du lider af OCD?
Jeg synes nemlig, at din beskrivelse lyder meget som socialfobi. Det kan jeg dog ikke afgøre, da jeg blot er en i mængden, derfor spørger jeg, om du har fået stillet diagnosen OCD.
Du kan læse lidt om socialfobi her: http://www.ckat.dk/default.asp?ID=140&pID=121

[Christian]

ja jeg fik stillet diagnosen OCD i 3. klasse, og på dette tidspunkt led jeg af de normale symptomer som at vaske hænder. jeg kom derefter i behandling på børnepsykiatrisk afdeling og blev sendt ud igen da de mente jeg var "kureret". jeg tror dog aldrig rigtigt sygdommen har forladt mig og den kommer idag til udtryk ved min usikkerhed og tvangstankerne omkring mig selv og ting jeg har gjort. Det jeg lider af nu har dog mange lighedstræk med sociolofobi og jeg tænker derfor om det kan være at min angst har udviklet denne sygdom istedet. ihvertfald kunne jeg godt tænkte mig nogle andre med samme problemer at snakke med om sygdomme og hvilke behandlingsmuligheder der er

[Akka]

hej christian. jeg har haft socialfobi, og tænkte det samme som du gør. jeg var bange for at gøre eller sige noget forkert, så jeg sagde næsten aldrig noget, hvis jeg var usikker i situationerne. sammen med mine venner gik det helt fint. hvis jeg kørte i tog eller var sammen med andre, sad jeg helt stille af frygt for at genere nogen af de andre. jeg brød mig ikke om at spise sammen med andre, for hvad ville de ik tænke om mig og det jeg spiste? jeg var bange for hvad andre tænkte om mig, og jeg gjorde alt for ik at vække opmærsomhed. jeg gik i kognitiv terapi og det hjalp mig. jeg kan stadigvæk ha lidt af det, men det styrer ik mit liv mere.
håber du finder ud af noget, for det er ikke til at leve sådan.

Venlig Hilsen Akka

[Lisbeth]

Hej igen Christian.

Jeg havde slet ikke set, at du har skrevet igen.
Du bør blive behandlet med kognitiv adfærdsterapi for det. Det er den bedste behandling, uanset om det er OCD eller socialfobi, du lider af. Behandlingen kan du nogle steder få i det offentlige. En anden mulighed er hos en privatpraktiserende psykolog, hvilket dog kan blive dyrt, hvis det ikke lykkes dig at få behandlingerne betalt af din kommune.

[Christian]

hey og tak for hjælpen. jeg vil prøve at komme i noget kognitiv terapi:)....det er sjovt at du nævner det akka, for vores situationer ligner meget hinanden. når jeg har lært nogen at kende er jeg heller ikke bange for at snakke med dem, jeg er faktisk tit meget snaksagelig...men når jeg starter et nyt sted eller bliver sat i uvante situationer er jeg fuldstændig usikker på mig selv og er helt stille. Så det er altså ikke fordi jeg ikke vil være sammen med andre mennesker, det er faktisk det jeg allerhelst vil. jeg har bare meget svært ved det, og kommer derfor ikke tit i snak:P man kunne måske tænke at jeg snakker så meget med mine få venner fordi de er de eneste jeg har og fordi jeg er bange for at miste dem og blive helt alene (et syndrom på socialfobi?)..nå men hvis der er andre med samme symptomer tænkte jeg ihvertfald på om vi ikke kunne udveksle mail adresser for at snakke lidt om sygdommen?