OCD pårørende

[ocdhusbond]

Hej med jer

Jeg blev gift med min dejlige kone for ca. 2 år siden og har været kæreste med hende i ca. 9 år.

Hun har haft det svært ca. siden vi blev gift, hun er unaturligt bange for at dø og unaturligt bange for at miste mig.

Det har udmyntet sig i at hun er bange for Hiv/Aids, og hun søger alle mulige forklaringer på, hvordan jeg og dermed hende kan få Hiv/Aids.

Det betyder at hun er (absolut uden grund og det ved hun også inderst inde) overdrevet bange for at jeg skal være sammen med en hiv smittet bag hendes ryg.

Hun gennemsøger homebanking konti helt tilbage til 2001 for at finde uforklarlige taxi ture, diskoteks notaer som hun ikke har været bekendt med osv. osv. Hun sørger for at jeg altid har så lidt kontanter i min pung at jeg ikke kan gå til en prostitueret og blive smittet og tjekker minutiøst konti hver dag så jeg ikke kan hæve i en hæveautomat. Hun tror at ALLE sedler som har været i vaskemaskinen og er udtværet indeholder telefonnumre på elskere.

Alt sammen er ubegrundet, har ALDRIG været hende utro ikke engang haft tanken og hun finder naturligvis ikke noget. På det sidste er hun begyndt at ringe anonymt rundt til kolleger og folk der hedder det samme som mine ekskærester (2 styks) for hun er bange for at jeg skal møde dem. Hun har fundet billeder af mine ekskærester på nettet og synes at mange hun møder ligner dem. Hun bruger hele dagen på disse aktiviteter mens jeg er på arbejde.

Hun har gået til psykolog, hypnose og meget andet, alt har været forgæves. Men nu har hun endelig fået et møde i Risskov, de har konstateret OCD og hun er nu indkalt til et slags "formøde", der står i brevet at hun kan forvente op mod et år før hun kommer i behandling.

Nu (langt om længe) til mit spørgsmål. Jeg har selv en meget stærk psyke, og ved godt at de ting hun gør ikke er myntet på mig, og at hun inderst inde ikke mener det hun siger og gør. Den er dog ikke stærkere end at jeg har fået konstateret en mild form for mavesår og har fået piller mod dette... dette er en klar konsekvens af alle uberettigede/uretfærdige anklager jeg bliver bombarderet med uafbrudt. Jeg ved jo godt de er et resultat af OCD og ikke hendes rigtige tanker, men noget i mig bliver alligvel såret og ked af det.

Så spørgsmålet er, hvordan står jeg dette igennem i et helt år, hvor hun starter i behandling, og så tager det nok yderligere lang tid før der er bedring?

Jeg er helt indstillet på at vi nok skal komme igennem det, men jeg må også lytte til min krop som giver signal om at jeg ikke kan holde til det længere i form af mavesår. Jeg ved også at hun ikke nødvendigvis bliver helt rask, men der må kunne gøres noget så anklagerne direkte mod mig mindskes.

Hvad gør jeg for at stå det igennem? Jeg er ikke meget for diskussionsgrupper og den slags, dog åben for det, hvis det er sidste udvej.

Kan det passe at det skal tage SÅ lang tid at komme i behandling, når hun er helt invalideret af de specielle handlinger.

PS. For god ordens skyld skal nævnes at vi stadig har gode stunder sammen, men hverdagen er meget fyldt af det andet.
PPS. Jeg snakker ikke med nogle om det, kun hendes mor ved det og hun har fået forbud mod at tale med mig om det, og det vil være stærkt tillidsbrist hvis jeg gør det. Dette er første gang nogen hører om det.

Mvh. Den lidt fortvivlede men dog håbefulde

[Sofie]

Hej med dig.

Det gør mig ondt at høre om jeres situation.

Jeg går ud fra, at behandlingen går gennem det offentlige, hvis I kan risikere at vente et helt år på behandling.
For at undgå så lang en ventetid, er det bedste I kan gøre, at søge behandling privat. I skal dog selv betale, men I kan søge hjælp ved kommunen gennem hendes sagsbehandler.
Jeg fik for nogle år siden bevilget 20 timer til en privatpraktiserende psykolog. Jeg går stadig ved min psykolog jævnligt, men betaler selv nu. Hun hedder Mariann Bech Jensen og holder til i Århus C og Højbjerg, og jeg kan varmt anbefale hende - hun er alle pengene værd.

Jeg har desværre ikke et godt råd til, hvordan din situation kan forbedres, men med den rette behandling skal hendes OCD nok blive mildere med tiden. Det bliver sikkert en lang og sej kamp, og det bedste du kan gøre er at støtte hende, men husk at passe på dig selv også.

Jeg ønsker jer begge det bedste fremover.

Tanker fra Sofie.

[Mads]

Hej husbond
Det er noget af en hård tur du har været igennem.

Som pårørende til en psykisk syg kan du få en henvisning til psykolog fra din praktiserende læge. Jeg tror at du har brug for noget professionel hjælp.

Det er glædeligt din kone har fået plads på Risskov, men beklageligt med den lange ventetid.

[Heden3]

Hej - det gør mig ondt at høre - men jeg ved hvilken situation du befinder dig i.

Hæng ud - søg hjælp hos egen læge - jeg har fået bevilliget gratis psykologhjælp som pårørende til psykisk syg. Min mand er i det offentlige system - han har været under behandling (ikke medicinsk) i 13 måneder nu og det går fremad. Men det er langt, langt fra godt. Så pas på dig selv imens det står på. Har selv dage hvor jeg overvejer om jeg skal smutte fra det hele...Har i børn? Og er de mærket af det?

[ocdhusbond]

Hej med jer igen

Mange tak for svarene, det lyder måske ikke som det store, men det er en stor hjælp blot at høre lidt fra andre der er i en lignende situation.

Overvejer om vi skal finde en psykolog selv, men det har vi prøvet op til flere gange, hvor vi selv betaler. De 3 hun har været til, har alle sagt at de kunne de sagtens løse og det var et standard problem. Men det er som om de ikke rigtig har fået fat i kernen af problemet, de har mildnet situationen lidt med så popper det blot op et andet sted synes jeg. F.eks. var hun overbevist om at postbudet var hiv smittet, og dermed var vores breve "farlige". Efter psykologen havde været på spis, så tager hun selv brevene igen og snakker glad med posten, men det er efter dette at hun er begyndt at være bange for at jeg er skyld i hiv smitten, det kan måske også kureres, men så er det sikkert frisøren eller en anden næste gang.... jeg tror psykologerne tager fat et forkert sted og løser de konkrete problemer istedet for det dybereliggende problem (nemlig angst for død og det udmyntes så i hiv pt. men det kunne lige så godt være kræft/bilulykker/atomangreb og alt mulig andet tror jeg).... det håber jeg de har styr på i Risskov og at det måske er værd at vente på. Er de forøvrigt de bedste til at håndtere den slags? Jeg er villig til at betale hvad som helst, for at hun kommer i de bedste hænder?

Vedr. børn, ja det håber vi på at få.. jeg ved det kan være farligt og vi risikerer at hun projicerer det over på dem, men håber det kan gå... hun har det fantastisk når vi passer vores niecer og de er på ferie hos os. I det hele taget har hun det fantastik når hun har noget at rive i... men situationen gør at hun ikke magter et arbejde pt. men det ville være rigtig godt for hende ikke at have tid til at tænke de tanker hun har dagen lang, har forsøgt at presse hende ud i et deltidsjob, men det holdt i 3 dage hvorefter hun måtte sige fra, og det er jeg lidt ked af at jeg gjorde, for når hun får hendes anfald så er det ikke sjovt (faktisk umuligt) at være ude på en arbejdsplads, hvor man jo skal lade som om man kan klare det hele.

Men ihvertfald, tusind tak for svarene, vi må ud og nyde det gode vejr

[Berit]

Min mand har fået konstateret OCD for ganske nyligt. Det er lidt af en chok for mig, men også en lettelse at få sat en korrekt diagnose på for hans tvangstanker. Kognitiv adfærdsterapi er nøglen for os. Vi har kontakt til Christian Frøkjær Thomsen og jeg vil anbefale jer at gøre det samme. Ja, det koster en hulens masse penge... Vi har tre dejlige børn og har ingen tid at spilde. Jeg håber I har de samme muligheder for at priortere jeres midler og ser muligheden i at få den rigtige behandling NU. Held og Lykke

[Heden3]

hvordan går det hos jer?