Det har jeg haft siden jeg var helt lille. Men fik diagnosen som 16 årig.
Er den dag idag 22 år, og lider stadig af det i meget stor grad. Jeg har været i behandling for 4-5 år siden, men det hjalp mig ikke, så jeg stoppede. Både på pillerne og psykiateren.
Fik det også meget bedre da jeg fandt mig en kæreste, og startede på en ny med ham og arbejde - men jeg led stadig af OCD i mellemtiden, bare ikke så meget som det kan være. For han gjorde mig tryg. Eller sådan føltes det ihvertfald dengang, så jeg tænkte ikke så meget over tingene når jeg var sammen med ham.
Vi gik desværre fra hinanden i april 2009, og siden da - har min OCD og angst vokset sig større og større.
Er lige begyndt på ny uddannelse i januar, men jeg kan slet ikke tage mig sammen, og jeg har allerede alt for meget fravær pga. min angst og OCD, for kan slet ikke overskue alle de ritualer jeg skal igennem i løbet af skoledagen, så jeg bliver hjemme.
Jeg vasker utrolig meget hænder, og når jeg bliver meget nervøs og bange, så tager det overhånd. Mine hænder og arme er helt nedslidte og blodrøde med mange store rifter, og jeg kan ikke fordrage creme + at jeg alligevel vasker hænder 2 min efter igen.
Når jeg går i bad, så kan det vare en times tid, fordi jeg sæber mig ind op til 30 gange.
Mit tal er 8, og det har dét været i mange år. Jeg skal gøre tingene 8 gange.
Lige nu er jeg også meget sygdomsangst, så jeg går og er bange for selve HIV sygdommen, og det er simpelthen et helvede at skulle undgå at røre håndtag og andre ting, for jeg er bange for andres blod. Især når jeg har rifter på hænderne.
Jeg er meget bange for kanyler, og havde en episode forleden dag, hvor noget stak mig i foden, og jeg fik et stikmærke - men fandt ikke årsagen, og nu går jeg med tanken om det var en kanyle..
Jeg skal i noget behandling, men der er meget lange ventelister. Kan slet ikke klare det.
Får også noget nervemedicin, for at dæmpe mine angsanfald, som er meget kraftige.
Ja jeg må læse nogen indlæg herinde, for at se hvad andre døjer med...


Besvar med citat
