-
17. February 2010, 15:17
#1
journal
Jeg har fået tilsendt en kopi af min journal (efter 3 samtaler med sundhedsplejerske og 1 samtale med psykiater), fordi jeg gerne ville søge noget tilskud fra det offentlige. Da jeg modtager og læser journalen, bliver jeg opmærksom på adskillige fejl. For eksempel står der, at jeg har været i behandling hos flere læger pga. misbrugsproblemer. Jeg har slet ikke haft misbrugsproblemer!!!! Jeg har ikke engang smagt en cigaret i mit liv! Endvidere står der, at jeg ikke tidligere har søgt behandling for min ocd. Jeg har søgt behandling mange gange hos flere forskellige læger blot uden held. Og sådan kunne jeg fortsætte. Nu er det så, at jeg jo er ked af, at der står alle disse ting som ikke passer! Og jeg har jo ikke lyst til at sende dem videre til det offentlige eller for den sags skyld andre! Er der nogen, som ved, hvad man kan gøre ved det? Kan man bede om at få det rettet? Jeg er bare så skuffet! Jeg har kæmpet mange år med min ocd og forsøgt at få hjælp så længe, og da jeg så endelig får hjælp, er det af inkompetente folk, der nærmest ikke aner, hvad ocd er, og de udarbejder så en forkert journal og sender mig iøvrigt hjem med beskeden, at de ikke kan hjælpe mig, og at der nok ikke er mulighed for, at jeg kan få tilskud til yderligere behandling.
Tak for eventuelle svar....
-
17. February 2010, 16:53
#2
Sv: journal
Hmmmm... prøv at ring til dem der har lavet jounalen og spørg hvorfor der står som der gør.
Men jeg tror at hvis du møder de rette personer får du også den rette behandling. 
Jeg får behandling mod OCD uden at det koster en øre og så længe jeg vil. Og det kan du også få. :) Prøv at slå noget op på google.dk omkring behandling. Og se om du kan finde et sted i nærheden af dig. Og du kan nok godt få tilskud, men den person der skrev din jounal har slet ikke styr på det.
Eller spørg din læge en dag om du kan få en henvisning til en professionel psykiater.
Håber at jeg kunne hjælpe lidt.
-
19. February 2010, 12:08
#3
Sv: journal
hej Trine B
Rigtig mange tak fordi du tog dig tid til både at læse mit indlæg og svare. Jeg vil prøve at sende dem der skrev journalen en mail og forklare de forkerte ting der står. Så må jeg se om det kan ændre noget.
Jeg vil da også se om jeg kan finde hjælp andre steder - ser hvad google kan bringe.
Endnu engang tak for dit svar - og har andre forslag er I meget velkomne til at byde ind......
-
21. February 2010, 00:20
#4
Sv: journal
Hej Karen.
Jeg er næsten sikker på, at man har indsigelsesret. Altså ret til enten at få korrigeret journalen eller til at få medtaget sine oplysninger. Jeg er dog ikke 100% sikker.
Noget andet er, at det langt fra er en selvfølge for voksne at få sine behandlinger for OCD betalt. Det er langt lettere, når man er under 18 år. Der er dog fra januar i år kommet nogle nye regler, som siger, at angstlidende (heriblandt OCD ramte) kan få en henvisning til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen, hvis den henviste person er mellem 18 og 37 år. Hvis du er omfattet af disse bestemmelser, kan din læge give dig en henvisning. Det skal dog bemærkes, at der er en egenbetaling på ca. 307 kr. pr. time.
Sidst redigeret af Lisbeth : 21. February 2010 kl. 13:55
Med venlig hilsen
Lisbeth
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
-
21. February 2010, 10:55
#5
Sv: journal
Hej Lisbeth
Rigtig mange tak fordi du tog dig tid. Jeg håber, du har ret med indsigelsesretten - for der er både ting, jeg ønsker ændret, og ting der ikke er med. Jeg synes, behandlingssystemet har været så burokratisk og umuligt at forstå..... Jeg ligger aldersmæssgt inden for de 18 til 37 år, så jeg vil at høre min læge, om jeg kan få henvisningen (troede blot at det kun gjaldt folk med depression). Det er jo en mere overskuelig egenbetaling, end den man afkræves uden en sådan henvisning.
Tak skal du have!
Venlige hilsner fra Karen
-
21. February 2010, 13:57
#6
Sv: journal
Hej igen.
Det var så lidt.
Reglerne i forhold til psykologbehandling er som sagt også næsten helt nye.
Jeg håber også, at jeg har ret med hensyn til journalen. Jeg mener, at jeg har fået det at vide en gang, men jeg er som sagt ikke helt sikker.
Med venlig hilsen
Lisbeth
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
-
22. February 2010, 21:23
#7
Sv: journal
Det var så lidt..
Glad for at kunne hjælpe :)
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke skrive svar
- Du kan ikke indsende vedhæftninger
- Du kan ikke rette dine indlæg
-
Forum regler