OCD? Eller?

[ForvirretUngMand23]

Jeg er en fyr på 23 år som lider af mange trælse tanker, som gør at jeg tit ikke kan føre en normal samtale fordi jeg har så mange tanker i hovedet der gør at jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig/ høre efter. Det kan også forhindre mig i at komme ud af døren til tiden og mange andre ting. Tankerne handler mest om hvad jeg skal have lavet i løbet af dagen og hvad jeg ville gøre i forskellige situationer. Jeg kan tænke de samme tanker 10-20 gange uden at komme videre, de sidder bare fast. Og alt andet blir sat til side imens de kører. Jeg har ikke tvangshandlinger eller lignende, men kun tanker. De er blevet værre det sidste års tid og jeg har før fået stillet diagnosen moderat depression. Jeg har både været på Effexor, sertralin og er nu på valdoxan og ADHD(som jeg fik konstateret for 3-4 måneder siden) medicin. Intet medicin har hjulpet på mine tanker som jeg føler æder mig levende og gør mig mere og mere sindssyg. Rækkefølgen af de forskellige ting jeg tænker skal også være korrekte i mit hovede ellers kan de være endnu sværere at få på afstand og gøre mig meget irriteret.

Kort og godt forhindrer tankerne mig i mange ting. Er der nogle der ved om det er OCD eller kender en form for behandling til dette? MVH. den forvirrede.

[Fricke85]

Hej!

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring at det kan være OCD.

Jeg har selv haft rigtig mange af den slags tanker igennem hele mit liv, og faktisk også mange tvangshandlinger, men de var så normale for mig, at jeg ikke betragtede det som værende OCD, hvilket også først var en lidelse jeg stødte på for få år siden, og tænkte, hold da op, det er jo dét jeg har. Diagnosen blev stillet for et halvt år siden af en psykiater - OCD i svær grad. Siden har jeg modtaget psykiatrisk behandling og kognitiv adfærdsterapi, men jeg har først fået det betydeligt bedre efter jeg startede på et præparat der hedder Citalopram. Det er egentlig et antidepressiv, men min dosis er så høj, at det dulmer de fleste af tankerne, og gør at jeg fungerer meget bedre til hverdag. Det føles som om min hjerne har fået noget den har savnet hele livet! Min livskvalitet er betydelig forbedret, og jeg er i stand til at varetage et studie og et nogenlunde normalt socialt liv. Jeg skriver til dig fordi jeg selv bagatelliserede mine tvangstanker rigtig meget, og det medførte at jeg røg ud i et mangeårigt stofmisbrug, og derfor ikke opsøgte hjælp, fordi jeg tænkte at jeg ikke ville blive taget seriøst. Bl.a. fordi jeg ikke vaskede hænder 100 gange om dagen, som jo er et af de klassiske symptomer for OCD. Så mit råd til dig er at du får en henvisning til en psykiater, fordi tvangstankerne kan være mindst ligeså invaliderende som tvangshandlingerne, og først med den rette diagnose kan du få den rette behandling!

Håber det bedste for dig.

Anne

[Nolu]

Hej Unge mand

Man kan sige at når du generes af tankerne ER det tvangstanker. Hvis de forstyrre dit liv er de indgribende og generende, det er hvad tvangstanker er.
Du er nok nød til at søge hjælp for at komme videre.

[ForvirretUngMand23]

Hej Nolu og Anne.

Først og fremmest er jeg rigtig glad for at høre man ikke er alene om at have det sådan og det giver en vis potion håb, når du skriver at du faktisk har fået det bedre og det er kommet på afstand.
Jeg er også rigtig glad på dine vegne Anne at du har fået det bedre. Jeg går til psykiater nu og skal have en samtale omkring tvangstankerne her d. 6/9. Jeg føler bare ikke jeg orker at tage ENDNU mere medicin, men hvis det er det der skal til, så er jeg villig til at prøve. Desuden er jeg begyndt at få nogle hypokonder tanker og mit humør svinger utroligt meget selvom jeg får valdoxan ( anti depressiv ). Føler bare det ingen ende har alle de her neuroser. Nogle der evt. har erfaringer med en neurologisk undersøgelse? MVH den forvirrede.

[Fricke85]

Hej igen.

Jeg forstår godt din frustration i forhold til at tage mere medicin end du allerede gør. Du skriver ikke om det er fordi du synes det er frustrerende pga. økonomi (det medicin jeg får koster kun 55 kr. for 3 måneder!!), af hensyn til kroppen og de bivirkninger der følger med, om du tænker at det er et nederlag el. andet.

Jeg kan huske, at jeg følte det som et kæmpe nederlag, indtil min psykoterapeut spurgte mig om ikke jeg kunne lade være med at tænke på mig selv som psykisk syg, men i stedet tænke at jeg har nogle anderledes skrøbeligheder end andre mennesker, og at jeg faktisk er stærk nok til at bede om og tage imod den hjælp som medicin og terapi kan give mig. Det er svært at ændre sine tankemønstre, men det kan lade sig gøre! Man har selv magten, til at vende sig fra at være offer for sygdommen, og til at være stærk og kæmpe imod

Op med modet

Mvh Anne