Har jeg OCD?

[WOOW]

Hej
Jeg er en pige på 14 år.
Jeg har i mange år haft sådan nogen ting jeg skulle gøre. Med at røre ting flere gange med begge hænder så det føles rigtigt. For et år siden blev det meget værre.
Jeg har altid følt mig lidt underlig omkring det. Jeg har altid ønsket at jeg bare kunne være som alle andre. Alt skal være perfekt. Jeg går hele tiden rundt og er bange for at gøre noget forkert. Jeg kan ikke bare kigge på min mobil og se hvad klokken er. Så skal jeg åbne den helt og låse den på en bestemt måde. Det irritere mig meget for når folk spørger hvad klokken er og jeg har min mobil i lommen vil jeg helst undgå at skulle til at åbne den helt og låse den på den der måde. For når jeg gør det får jeg sådan en ubehagelig følelse i maven om jeg nu gjorde det rigtigt.
Jeg har det også med lyden på tv'et der skal stå på noget bestemt og mange mange flere ting. Hvis jeg skal et eller andet jeg glæder mig vildt meget til bliver tankerne og handlingerne meget værre. For hvis jeg ikk gør det på den rigtige måde. Kommer det jeg glæder mig til, til at gå dårligt eller bliver aflyst eller noget. Ved godt at i måske synes det er en lille ting. Men i mit hoved fylder det utroligt meget og jeg går hele tiden og er bange for at miste en af mine venner eller veninder. Og jeg skal gøre ting for at de ikke skal hade mig. Eller måske vil alle hade mig og ingen vil være sammen mig, hvis jeg ikke gør tingene.
Jeg begynder at blive bange for at gøre tingene for, så får jeg tankerne igen. Og bliver i tvivl om jeg fik gjort det ordenligt og der ikk sker noget.
Toilet papiret skal stå bestemt radioen skal stå på noget bestemt jeg skal gøre alting på bestemte måder. Der skal være orden i alt hvad jeg skriver(altså i skolen) og hvis det ikke står pænt nok skal jeg viske det ud. Det gør at jeg ikke altid kan følge med.
For nogen måneder siden havde jeg en periode hvor jeg havde det virkelig skidt og ikke kunne se noget godt. Der var tankerne lidt mildere men tankerne kom hvis du ikke gør det her dør du(jeg ville dø) så jeg havde lettere ved at stoppe dem. Da jeg ikke kunne overskue det og ikke synes noget kunne blive værre. Det er mest når det går godt at tanker kommer og frygten for at alt skal blive dårligt og så tror jeg at det hjælper at gøre tingene, selvom jeg godt ved et eller andet sted at det måske ikke hjælper. Men på den anden side tror jeg at jeg bliver straffet hvis jeg ikk gør det og at jeg får en belønning hvis jeg gør det. Hvis jeg har fået en god veninde bliver jeg bange for at miste hende. Og nyder slet ikke den tid vi har sammen. Jeg skal også lave et bestemt antal tegn når jeg skriver og forskellige ting.
For nogen måneder siden da jeg havde det svært, havde jeg ikke andre tanker end, du er dum, du er ikke noget værd, alle vil have et bedere uden dig(har dem stadig med ikke lige så kraftige). Jeg blev så besat af at folk ville have det bedere uden mig at jeg tog 15 panodiler... Jeg havde det bare så dårligt. Jeg lagde mig til at sove. Jeg havde ikke spist noget hele dagen. Jeg vågnede omkring 23:30(jeg faldt i søvn omkring 17:30) Da jeg vågnede havde jeg det utrolig dårligt og var vildt svimmel og skulle bare brække mig. Jeg gik ned for at få noget mad da min mave var helt tom(jeg tænke at det kunne hjælpe for jeg kunne overhovedet ikke sove).
Min far var dernede jeg sagde at jeg var sulten og gik over for at rive nogen æbler. Jeg kan ikke rigtig huske så meget. Men jeg satte mig ned for at spise lidt og fik det utrolig dårligt jeg sagde at jeg havde det dårligt og spurgte om han ikke ville give mig en pose... Jeg kan huske at jeg var ved at besvime og så helt sort på et tidspunkt. Lige da jeg fik posen brækkede jeg mig. Jeg satte mig ud på toilettet og sad der i lidt under en time. Jeg kan huske nogen af tankerne da jeg sad derude. Som sagde, det her er det ubehageligste jeg har prøvet nogensinde. Det er et mareridt gør det ikke igen. Jeg havde det forfærdeligt men på den anden siden havde jeg det godt fordi jeg endelig fik gjort det jeg havde ville gøre og tænkt på i flere uger. (jeg sagde ikke noget om de til mine forældre)
En måned efter havde jeg haft en virkelig dårlig dag og jeg havde aftalt med mig selv at i dag skulle det ske. Nu skulle jeg ikke pine andre med min tilstedeværelse længere. Jeg tog en masse tøj på tog 50 panodiler med i en pose og cyklede ud i en skov.
Jeg satte mig mellem nogen træer slugte pillerne en efter en(uden vand) det smagte forfærdeligt men de skulle ned. Jeg endte med kun at tage 30(jeg tog 30 fordi en af mine veninders yndlingstal er 3 og jeg følte jeg ville hjælpe hende ve at dø)
Jeg havde været derude i flere timer nu. Min mor var kommet hjem og var blevet bekymret jeg svarede ikke når hun ringede eller skrev.
Jeg skrev til min mor hvad jeg havde gjort. Hun var helt ude af den og ringede og spurgte om det var rigtigt. Vi kørte på hospitalet og jeg blev indlagt i 3 dage og fik medicin og en masse blodprøver. Min mor var helt ude af den og jeg kunne ikke gør det mod hende igen. Jeg sagde det var et uheld og at jeg bare havde haft virkelig ondt i hovedet i flere uger(hvilket jeg faktisk også havde) Jeg fik psykiatere, læger og mine forældre til at tro på det. Jeg havde det dårligt med at lyve men kunne ikke sige sandheden.
Min far blev sur og sagde jeg var barnlig og nu havde vi det så godt og så ødelagde jeg det hele.
Efter havde jeg ikke lige så mange selvmordtanker og jeg begyndte til psykolog. Men jeg taler stadig ikke helt sandt.
Undskyld ved ikke hvorfor i skulle vide alt det. Men håber i vil læse det alligevel og skrive noget.
Her til morgen begynte jeg at græde. Jeg kunne ikke klare tankerne eller handlingerne mere. Jeg hører næsten altid musik. Det gør det svære for mig at tænke.
Lige inden sommerferien hørte vi et foredrag om psykisk sygdomme over i skolen og det var der det slog mig at jeg måske ikke var underlig og det måske ikke bare var noget der var galt med mig og måske kunne jeg blive ligesom alle andre... Jeg har altid bare tænkt det som sådan jeg var og accepteret det men også drømt om at kunne være som andre. Men jeg læste mere om OCD på nettet da jeg kom hjem og kunne genkende mange ting. Er man egentlig psykisk syg hvis man har OCD? Og tror du jeg har OCD?
Håber virkelig meget at nogen vil læse det og svare :)
Undskyld eventuelle grammatik fejl...

[Nolu]

Hej Woow

Jeg vil klart mene du har fat i den rigtige ende, tillykke med det. Det er første skridt på vej ud af helevede. Du skal selvfølgeligt fortælle dine forældre om dine reelle tanker og ikke lyve, du skal jo ha det bedre ikk. Køb bogen "Tvangstanker" jeg kan ikke lige huske forfatteren mener han hedder leif Ottesen, er ikke helt sikker. Den koster 200,- du kan købe den på nettet. Du har en psykisk lidelse, du kan ikke bare tage dig sammen og glemme den du skal have behandling.

[Nolu]

Prøv at betragte dine "ideer" som tanker og bare tanker. Du kan jo tænke lige hvad du vil, det behøver jo ikke have noget med virkeligheden at gøre. Har du nogensiden tænkt på det? Du kan have en hvilken somhelst ide/tanke den behøver ikke at sige noget somhelst om dig som person det er bare en tanke.

[WOOW]

Tusind mange gange taak for dit svar. Jeg går til psykolog og næste gang skal vi aftale hvad vi skal fortælle min mor og så skal vi fortælle min mor lidt om hvad vi snakker om og sådan... Så tror måske hun vil få noget at vide der. Men det virker ikke som om min psykolog ser på det som andet end en lille ting. Men det fylder meget i mig. Tænker på der 24/7... Vil prøve at finde den der bog.
Jeg forstå godt hvad du mener med at det bare er tanker og at det ikke gør en til hvem man er eller hvad der sker. Men kan ikke overbevise mig selv om det. Jeg synes at ens tanker gør en til den man er. Og jeg er vildt mange for mine tanker og tror det vil ske hvis jeg ikke gør som jeg får "besked" på.

[Nolu]

Hej igen

Ja jeg ved det godt. Men det er hele problemet i en nødeskal. Tanker er bare tanker. Mentale konstruktioner i dit hoved ikke andet. Men du skal lære at se det på den måde og lade være at lade sig styre af dine tanker, det tager tid og det kræver den rigtige hjælp. Og det er altså ikke et lille problem du har. Men få nu faat i den bog. Evt. vis den til dine forældre og din psykolog. Er du ærlig overfor din psykolog om at du har tanker og handlinger?

[WOOW]

Taak (:
Ja, prøver hele tiden at få mig selv overbevist men det er vildt svært og hårdt...
Har fundet bogen... Køber den måske...
Ja, omkring tankerne og handlingerne er jeg da meget godt ærlig...

[Tigerdyr]

Hej.
Ja...jeg ved måske hvad der vil hjælpe dig....dine tanker kører hurtigt, lige som mine gør engang imellem....jeg lider også af OCD, men jeg er kommet meget videre. Du er nødt til at tænke at tanker er tanker, men det er svært at tro når man har det så svært som du har det i øjeblikket. Jeg vil gerne hjælpe dig, men du er nødt til at tænke over om meditation og motion er noget for dig..det er det som har hjulpet mig meget videre...løbetræning.....meditation....mindfulness . Du er meget velkommen til at skrive til mig. Lad være med at tænke på selvmord, det er IKKE løsningen. Du har et liv lige her og nu, det skal leves. Du kan også komme ud i lyset og leve livet igen, være glad, smile, hvis du beslutter dig for at de dumme tanker som styrer dig i øjeblikket, ikke skal styre dig. Skriv til mig, så tager vi en ting af gangen, måske jeg kan hjælpe dig lidt videre. Hilsen OCD ramt.